torsdag den 9. maj 2013

Omrokering...

Idag blev der flyttet meget rundt på tingene i drivhuset for at forbedre arbejdsgangen og udnytte lyset, så efter at have ryddet hele den ene side for de der sorte firkantede plastbaljer, skulle de gamle gulvbrædder lige renses for lak




Noget af lakken gik lettere af end andet, men pyt den side skal vende mod jorden så det går nok og et tykt lag koldpresset linolie på begge sider pyntede gevaldigt



Så er den bagerste del på plads, fra højre "kuvøsen" hvor de fejlslagne chilier får en chance mere i den solfyldte side mod vest - midtfor mit dejlige pottebord med udslag og skuffer - til venstre "børnehaven" hvor de små får fuld morgensol og hurtig varme - billedet viser ikke rigtig det nye forhøjede bed hvori der skal fyldes kompost ovenpå sandet, mere følger herunder senere



Det elskede i brug til ompotning af de 40 forskellige tomater der blev udvalgt til årets tomatudvalg - og det skulle være chili år ?



For ikke at gentage misseren med stearinlyset har jeg lavet denne opstilling til at fange og fordele varmen, og det virkede fint



Årets tomat kollektion, bemærk at nogle tomater er lidt større end de andre sået på samme tid, det er de norske fra Elisabeth
(Bakke 2 fra døren minus de 3 til venstre som er sået senere)



På den 2. øverste hylde står overskuds Tomaterne, kom frisk






Chili kuvøsen er ikke noget særligt at snakke om


Og så er der kassen der står under overdækningen, den må vente til havearbejdet er overstået i 1. omgang - måske kommer den i brug næste weekend hvor det skulle blive sommervejr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar